Passioneret og faglig dygtig sælger til musikbutik

 

Har du musik i årerne, er udadvendt og en god købmand så er det måske lige dig vi søger.

Vi søger en sælger som har let til smil og som formår at dække kundernes behov på en venlig og naturlig måde. Vi betjener alle typer kunde, fra nybegynderen til den professionelle fuldtidsmusiker, hvorfor det er vigtig du formår at behovsafdække ud fra dette.

Vi forestiller os du selv spiller musik fx i din fritid eller som minimum har et vist kendskab til branchen og er villig til at sætte dig ind i nye trends og produkter.

Vi er en familieejet forretning som har været med hele vejen i mere end 50 år.. Det er derfor vigtigt at du har lyst at være med på et hold, hvor vi sammen driver ånden videre og fortsat sikre god service og faglig kvalitet i vores arbejde.    

Opgaver

-          Yde en ekstraordinær kundeservice i butik, pr. telefon og mail.

-          Hjælpe med modtagelse af varer, udpakning mm...

-          Medansvar for opdatering af butikkens hjemmeside og sociale medier samt annoncer.

 

Vi kan tilbyde    

Jobbet hos John Godtfredsen er både udfordrende, krævende og spændende.
Du vil befinde dig på en arbejdsplads i gode hyggelige omgivelser med en familiær stemning hvor du får den nødvendige hjælp og støtte du behøver for at kunne lykkes i dit arbejde.

Vi tilbyder fast løn som modsvarer dine kvalifikationer, gode kollegaer, ansvar og frihed i dit arbejde.

 

Skriftlig ansøgning sendes til:

post@johngodtfredsenmusik.dk