Danmark synger julen ind Forstør

Danmark synger julen ind

Ny vare

Danmark synger julen ind - 10 nye danske julesange. Melodistemme med klaverakkompagnement og becifring. Juryens top 10 - heriblandt vindersangen "Hvad er det, der gør jul til noget særligt".

Flere detaljer

99,00 kr inkl. moms

Yderligere information

Danmark synger julen ind - 10 nye danske julesange.
Melodistemme med klaverakkompagnement og becifring.

I sommeren 2015 udskrev DRs klassiske kanal, P2, en konkurrence om at skrive Danmarks julesang. Solen skinnede, juleaften lå et halvt år fremme i tiden, og vi var spændte på hvor mange der ville tage udfordringen op. Heldigvis begyndte julesangene snart at tikke ind.

Der kom klassiske salmer, hyggelige juleviser, dansktop, bossa nova, pop, rock og jazz. Bidrag fra professionelle musikere, fra unge fyre der sad alene med deres guitar, og fra ældre ægtepar, der optog deres sang ved klaveret hjemme i stuen. Studieproduktioner og optagelser lavet på mobiltelefon. Sange af komponister på 13 år og på 93.
Da vi nåede deadline, havde vi fået hele 515 nye julesange, og herefter var det op til juryen at vælge de 10 sange, som du nu sidder med i hånden.

Juryarbejdet fandt sted gennem én intens uge. Det var rørende og sjovt at høre så mange julesange, men også svært at være nødt til at vælge størstedelen af dem fra. Vi er blevet overraskede over hvor højt niveauet har været, og begejstrede over den genremæssige variation der har mødt os, og de mange forskellige temaer teksterne har taget op.

Når Danmark synger julen ind i 2015 er det med både friskhed og nostalgi i tonesproget, og med tekster om alt fra hjemmebag, kravlenisser og skilsmissejul til den lysende stjerne på himlen, og det lille barn i krybben.

Sangene i dette hæfte udgør juryens Top 10: Vi er gået efter melodier man kan huske, og sange der egner sig til at synge i fællesskab. Herudover har vi forsøgt at lave en samling af sange i forskellige genrer og med forskelligt tekstindhold, så der er noget for alle.
Målet med konkurrencen var at udvide repertoiret af fællessange vi kan synge til jul, og vi håber, at sangene her kan være med til at skabe gode sangstunder og julestemning i hele landet.

Malene Wichmann, projektleder, DR P2

Jurymedlemmerne
Phillip Faber, Christian Præstholm, Knud Romer,
Rikke Forchhammer, Caroline Castell og Jens Cornelius

INDHOLD

Bliver blot min jul med dig Julesang og julevaner
Tekst og musik: Nikolaj Bentzon

Den sprøde lyd af hjemmebag
Tekst og musik: Karsten Hermansen

Det er december Jeg har tænkt på dig
Tekst og musik: Peter Friisnæs og Jørgen Thorup

En stjerne lyser klart På himlen står en stjerne i sit skær
Tekst og musik: Caroline Borello Lerche

Hvad er det, der gør jul til noget særligt
Tekst: Svend Erik Petersen Musik: Peter Sander Andersen

Så ved vi det snart er ... Når mørket ta'r over
Tekst: Mona Britt Nykjær Musik: Mona Britt Nykjær og Niels Bo Emgren

Juhuuuul Nu er det endelig december
Tekst og musik: Jeanette Christiansen

Jul og jul igen Vågner op en morgen én af disse mørke dage
Tekst og musik: Hans Askou

Jul, jul, jul Der var engang engang
Tekst og musik: Carsten Milan Nielsen

Lad julen komme ind Hver gang julen banker på
Tekst: Rikke Vibeke Birkeholm Musik: Povl Chr. Balslev